Højesteret stadfæstede i dag fængselsdommene i sagen om æresdrabet på den 18-årige Ghazala Khan. Det betyder, at faderens livstidsdom opretholdes, samt at broderen, der affyrede de dræbende skud, og en onkel skal 16 år i fængsel. De øvrige domme er på mellem otte og 14 år. Endnu en af de dømte blev udvist. Det drejer sig om en ven af familien, der var med Ghazala Khans bror i Slagelse, da drabet fandt sted.... (Klik på overskriften, for at læse hele artiklen fra TV2 Nyhederne)
På mit seminarium diskuterede vi denne sag og andet i sidste uge. Jeg argumenterede for, at der ikke er stor forskel på, når vi hører om, at en eller anden eks-mand tager et oversavet jagtgevær eller et andet våben og dræber eks-konen eller hendes nye fyr.
Måske tager jeg fejl. Men jeg tror at der er en sammenligning der holder, og det er følelserne, der danner motivet til denne uhyggelige, skræmmende forbrydelse. Jeg tror at hvad enten det er æresdrabet eller jalousidrabet vi kigger på, så er følelsen, der ligger bag, skræmmende.
Jeg tror at både eks-manden og familien, som tager beslutningen om at begå den værste af alle gerninger med vores menneskelige øjne, er fuldstændig opslugt af jalousi. Jeg tror at begge parter, mener at de skulle have retten til at styre tanke, ord og handling, hos den person de så grusomt likviderer.
Jeg synes ikke på nogen måde, at hverken æresdrab eller jalousidrab, kan eller overhovedet skal forsvares, men er glad for, at vi har et system, som dømmer folk, så vi ikke selv, skal finde en retfærdig dom, til de mennesker, som griber til de handlinger.
Jeg synes ikke, at hverken religion, følelser eller holdninger, kan retfærdiggøre drab på nogen måde, og heldigvis bliver vi grebet af sorg, fortvivlelse, frygt, vrede og flere følelser, når vi hører om sådan noget, men hvad gør du, hvad gør jeg, for at forhindre, at sådanne ting, sker igen.
Gør du noget aktivt for at forhindre, at folk ender i en fortvivlet situation, som får dem til at begå noget vanvittigt (ikke kun drab, også andre ting!)? Kender du nogen, der gør? Har du gode ideer til, hvordan vi kan gøre denne verden lidt bedre? Så skriv endelig!?!?!
torsdag den 1. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
0 comments:
Send en kommentar