"Kristendom i dag!" Det er et udråb og en opfordring, og så er det navnet på et internationalt blad. (Christianity Today.) Nu er det så også en café i Århus, hvor vi er nogle stykker fra Århus KFS (klik på overskriften for mere info), som gerne vil invitere hele studentermiljøet til en række udfordrende aftener, hvor vi tager livtag omkring de centrale ting i kristendommen.
Hvis du har venner, som bor i Århus og som gerne vil med til en aften, hvor de kan høre lidt om kristendommen og ikke mindst få snakket alle de spørgsmål igennem, som de har om kristendommen, troen, Jesus, livet og andre essentielle ting, så er her muligheden. Det kommer til at foregå de kommende 6 onsdage (påskeferien undtaget) i caféen "Hvalen", som ligger på Langelandsgade 206, kld. 8200 Århus N.
Vi håber det bliver rigtig godt, og at der kommer nogen til aftenerne, men jeg vil lige bruge lidt plads hér på at reklamere for det...
fredag den 2. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 comments:
Er I stoppet helt i Bethania IMU?
Det lyder i øvrigt til at være et hyggeligt arrangement I stabler på benene. Guds velsignelse med det.
Brian
Nu svarer jeg lige her, for det er vist "for gammelt" at svare i den post om symposium.
Måden jeg er kommet ind i blogmiljøet har været ved at læse på nogle få stykker som jeg kendte's blog, og så klikke mig videre via deres blogroll, eller jeg har brugt blogbot.dk. Så er jeg hængt ved på nogle blogs og andre har jeg bare været inde på en enkelt gang.
Jeg synes det at læse sine daglige blogs er en rigtig god måde at koble af på, specielt fordi de fleste blogs, jeg læser er personlige. Man kommer på en måde til at kende folk, og det er lidt sjovt :)
Kan du forresten ikke lige ordne det, så man kan kommentere på jeres fælles blog, selvom man ikke har en google-account?
Til Brian...
Ja vi skiftede til KFS i sommerferien, primært på grund af, at vi ikke føler så meget positivt for Indre Mission som organisation. Personligt synes jeg at det var lidt for lukket og topstyret, men vi var meget glade for Bethania og tiden der, som sådan...
Vi er rigtig glade for KFS, og føler os lidt mere hjemme dér. Jeg er havnet i bestyrelsen, og føler at det er lidt nemmere at få gjort sig gældende dér, end det også var i Bethania, og det gør nok mig mere brændende og motiveret....
Det er et super café tilbud, vi har, tror jeg, og jeg håber vi når en gruppe, som måske ikke ellers bliver nået, gennem de andre tilbud, der findes rundt omkring...
Morten.
Til Louise.
Jeg prøver lige at få styr på den anden blog, så man kan kommunikere fra andre mails end gmail'en, og så vil jeg sige tak for de gode råd...
Send en kommentar